I 2017 reviderede byrådet i Aarhus Kommune den cykelhandlingsplan, som blev vedtaget i 2007. Byrådet har dog ikke leveret på flere konkrete målsætninger i handlingsplanen her 15 år efter, man første gang vedtog den.
Af Emma Raaby Kramer & Lærke Holm Lauth Nielsen
Der er gang i morgentrafikken i Aarhus, og du tager cyklen til arbejde. Pludselig ophører cykelstien, og du skal nu køre side om side med biler og busser, som i forvejen knap kan passere hinanden på de smalle veje i midtbyen. Du føler dig klemt. Trafiklyset skinner grønt, bilisterne gasser op, mens de knap nok ænser, at du deler vejen med dem. Idet du kører frem, mærker du et bump i siden, og alt vender pludselig på hovedet for dig. Du ser sort og efter et kort sekund stopper al kaos omkring dig. Du er blevet påkørt.
Det sker desværre oftere og oftere, at ulykker som denne finder sted i Aarhus Kommune. I perioden fra 2016 til 2020 er antallet af alvorlige ulykker for cyklister steget, og det på trods af at byrådet har haft en målsætning om, at det modsatte skulle ske. Vejdirektoratets ulykkesstatistik viser, at der i 2016 var 32 uheld, som involverede cyklister, mens tallet i 2020 nåede op på 52.
En handlingsplan uden handling
I 2017 vedtog byrådet i Aarhus Kommune den såkaldte cykelhandlingsplan, hvoraf der fremgår helt klare mål for cykeltrafikken og infrastrukturen i byen. Her kan man blandt andet læse, at man ville reducere antallet af cykelulykker, ligesom man ville få flere indbyggere i kommunen til at hoppe på cyklen. Her fem år efter er faktum dog, at ingen af disse mål er blevet til virkelighed.
Mens ulykkerne for cyklisterne bliver flere og flere, står udviklingen i antallet af cyklister i byen stille. Det viser tal fra de barometre kommunen har opstillet rundt omkring i byen, som netop har til formål at tælle cyklisterne, der hver dag kører forbi. Selvom indbyggertallet i Aarhus stiger med knap 5000 borgere om året, har kommunen altså ikke formået at lokke flere til at træde i pedalerne, når de skal rundt i byen.
Spørger man lokalformand for Cyklistforbundet i Aarhus Anders Nielsen, har byrådet langt fra indfriet de løfter, de selv har sat sig for.
”De sidste fem år er der ikke sket noget på cykelfronten. Det afspejler sig i cykelforholdene, ved at der er kommet flere biler, hvilket betyder, at forholdene for cyklisterne er blevet ringere.”
Hos Studenterrådet ved Aarhus Universitet påpeger man også, at byrådet langt fra har lykkedes med at opfylde de fastsatte mål.
”Vi kan se, at cykelhandlingsplanen ikke er blevet fulgt til dørs. Man har peget på konkrete steder, hvor man ville forbedre forholdene, men der er ikke sket noget,” fortæller formand for Studenterrådet Peter Stounbjerg.
Sorte pletter farver bybilledet i Aarhus
Nogle af de konkrete steder, hvor der er problemer med cykelforholdene, udfolder sig via et interaktivt kort, som Cyklistforbundet står bag med knap 4000 indberetninger om utrygge strækninger, hvoraf især storbyerne bliver farvet sort på Danmarkskortet.
Anders Nielsen fremhæver desuden flere steder i Aarhus midtby, hvor cykelforholdene er alt for farlige. Heraf er M.P. Bruuns Gade, Nørregade, Nørre Allé og Vesterbro Torv gengangere, idet der mangler cykelstier, eller at de er alt for smalle.
“I Aarhus midtby er man meget ofte ude at cykle i trafikken, for eksempel ved M.P. Bruuns Gade, som er meget smal. Der er parkering i begge sider, der kører biler og busser, så der er cyklisterne temmelig utrygge ved at køre,” forklarer han.
Også trafikforsker ved ViaTrafik Michael Sørensen påpeger, at der er behov for at udvide cykelinfrastrukturen, fordi der ikke er plads til alle trafikanter på vejene.
“Flere steder er der behov for, at man udvider størrelsen på cykelinfrastrukturen. Cykelstierne er simpelthen for smalle nogle steder, og det skaber utryghed. Ser man for eksempel på København, er der mange flere cyklister i gaden, og samtidig der er der også en meget bredere cykelinfrastruktur,” siger Michael Sørensen, som forsker særligt inden for trafiksikkerhed.
En del af en farlig statistik
En af dem, der har oplevet på egen krop, hvordan det føles at være en udsat cyklist i Aarhus, er 65-årige Rikke Bjørn-Henriksen. Hun cykler hver dag fra sin bopæl i Højbjerg til sin klinik på Nørre Allé. Spørger man hende, om hun føler sig tryg i den aarhusianske trafik, er svaret et rungende nej.
“Det er en farlig by at cykle i, og der er ikke plads til både cyklister og biler. Det er helt galt inde i midtbyen, og jeg vil ikke kalde Aarhus for en cykelby,” forklarer hun.
Rikke Bjørn-Henriksen har bevidst fravalgt flere konkrete steder i byen, hvor hun ikke vil cykle, fordi hun finder det for farligt. Dette omfatter blandt andet M.P. Bruuns Gade, ligesom Nørregade og Nørre Allé er steder, hun ikke bryder sig om.
Hver dag cykler Rikke Bjørn-Henriksen langs Strandvejen i den tætte morgentrafik for at komme på arbejde. I 2021 gik det dog galt, da en bilist overså hende i et lyskryds.
Byrådet fejler
Det står klart, at byrådet har svigtet i forhold til at nå deres målsætninger. Spørger man medlem af Teknisk Udvalg for Dansk Folkeparti Jakob Søgaard Clausen, har byrådet ikke gjort sit arbejde godt nok.
“Noget tyder på, at vi ikke er gode nok til at sikre, at tilstrækkeligt mange vælger cyklen. Det er byrådet, som helhed, der ikke har leveret,” forklarer han.
Også Steffen Wich, som er medlem af Teknisk Udvalg for Socialdemokratiet, anerkender, at der sker for mange ulykker.
“Nogle steder i Aarhus er cykelforholdene ikke gode nok. I bund og grund er én ulykke én for meget, og derfor er det også vigtigt at blive ved med at arbejde på at finde en løsning på det stigende problem,” siger han.
Cykelulykker kræver handling
Jakob Søgaard Clausen og Steffen Wich er enige om, at man ikke har leveret i forhold til cykelhandlingsplanen. Cyklistforbundet har store forhåbninger til det nye byråd i Aarhus Kommune, som ifølge dem har flere løse ender at tage fat i for at mindske de alvorlige problemer, der tegner sig i cykelbybilledet.
“Vi håber, at vi kan få vedtaget en handlingsplan, hvor der er fokus på flere cykelstier, og hvor cyklister bliver skånet mod biler, busser og lastbiler. Det forhenværende byråd ville ikke diskutere det, så nu prøver vi igen, så vi forhåbentlig kan få et samarbejde op at stå,” siger Anders Nielsen.
Jakob Søgaard Clausen fra Dansk Folkeparti er enig i, at der er et forbedringsgrundlag. Han understreger dog, at man aldrig vil komme helt i mål, fordi tiden og behovene konstant udvikler sig.
“Udfordringen er, at nogle af de løsninger, som virkelig vil batte noget, er rigtig dyre. Det handler om benhård politisk prioritering. Nu står vi jo overfor en ekstra udfordring på grund af stigende råvarepriser, hvilket spiller ind på sådan nogle handlingsplaner,” uddyber Jakob Søgaard Clausen.
På trods af de manglende resultater giver Steffen Wich også udtryk for, at han er klar til at gøre mere for, at målsætningerne i handlingsplanen kan gennemføres.
“Byrådet har ikke gjort nok, men jeg synes ikke, det er min opgave at se alt for meget bagud – det gælder for mig om at se fremad. Det tror jeg også, de kommende cyklister vil få det bedre af,” siger han.
